Jeg var til Tori Amos koncert i går. Flere års forventninger indfriet – med renter! Det var mageløst. Det var blæret. Det var…. alt!  Tori indtager scenen. Eller dvs. et af hendes alter egoer fra ”American Doll Posse”, Isabel gør. En sofistikeret dame med lang blond paryk og cigaretrør. Tori Amos vælger forskellige alter egoer fra koncert til koncert, som spiller deres respektive numre fra pladen. En interessant indgangsvinkel, om end det var en lidt anderledes start. Tori Amos er kendt for at spille mange covernumre af et hav af forskellige kunstnere, og i går fik vi en lækker klaverudgave af Mike Oldfields ”Tubular Bell” Isabel-style.

Efter et kostumeskift kommer ”den rigtige” Tori på scenen, klædt i en rasende sexet catsuitlignende pailletsag og nu med sit karakteristiske røde hår (paryk, godt nok!). Og nu sætter magien for alvor ind. Det ene musikalske mirakel efter det andet langes med nerve og feeling ud over scenekanten til de mange fremmødte trofaste fans. Et personligt højdepunkt kommer med den hjerteskærende smukke ”Liquid Diamonds” efterfulgt af Tori Amos’ største hit, ”Cornflake Girl”. Men også ”Winter” og ”Silent All These Years”, fremført af Tori alene på klaveret var fantastiske. Jeg må stille mig i køen af næsegrus beundrere af Tori Amos’ ufattelige talent. For hun ramte mig lige ind i hjertekulen med en fantastisk stemme, der rummer både vrede (”Cruel”), charme (”Mr. Zebra”), skrøbelighed (”Winter” og ”Caught A Lite Sneeze”) og alting ind imellem. Hendes smukke sange får en ekstra dimension når de fremføres live. Det er ikke musik til fællessang og dans, men til fordybelse og sanseindtryk. Og hun indtages bedst i siddende position.  Det spillede hun: Første akt: (Isabel): Yo George, Sweet Dreams, Tubular Bells, Devils & Gods, Mr. Bad Man, Almost Rosey Anden akt (Tori med band): Big Wheel, Caught A Lite Sneeze, Liquid Diamonds, Cornflake Girl, Bells For Her, Siren Tredje akt (Tori solo): Silent All These Years, Mr. Zebra, Winter Fjerde akt (Tori med band): Putting The Damage On, God, Code Red Ekstranumre: Precious Things, Bouncing Off Clouds, Cruel, Hey Jupiter   6 ud af 6 stjerner.  Jeg bliver lige nødt til at skrive et par ord om Seth Lakeman også. Han var opvarmning, og han var god, virkelig god. Han spillede country på en ”fræk” måde, og ham skal jeg helt sikkert lytte lidt mere til. Tjek hans myspaceprofil her. Jeg skal dog være den første til at indrømme, at det lød bedre live, men sådan er det jo med koncerter… Efter en sådan oplevelse er det godt nok helt igennem ”nederen” at skulle anmelde det nye album fra Sophie Ellis-Bextor. Så er det, at kontrasten mellem talent og middelmådighed rigtig viser sig….