Red Lobster

Bærbar computers genkomst i hel stand (den har åbenbart slet ikke fejlet noget?) er nu blevet fejret med køb af 1 stk. rød iPod Nano, rød, naturligvis med inskriptionen "Rock Lobster". Ellers kan jeg musikberette (på punktform!)
  • Har sikret mig billetter til Portishead, Spleen United, og prøver nu at finde 1 billet til Tina Dickow i KB Hallen d. 16. februar. Help anyone?
  • Skal (for en gangs skyld) til London. Björk spiller i Hammersmith Apollo mens jeg er der. Det må jeg hellere prøve at komme med til. Der er naturligvis udsolgt, meeeeen....
  • Hører uhjælpeligt meget Elton Johns gamle album "Caribou" for tiden. Det kan være der kommer en særskilt blog om den plade, for det fortjener den.
  • Ser ikke X Factor, men har set klippet med de to tvillinger. Og jeg må indrømme, at jeg deler Blachmanns facination. Det er så skørt og mærkeligt, at det er godt.
  • Er ved at komme mig over Led Zeppelin nedturen. Bare jeg ikke tænker for meget over det...
Nå, den virkelige verden og alle dens herligheder kalder...