Jeg har siddet herhjemme i sofaen under dynen i aften for at se P3 Guld. Jeg synes det er dejligt, at der findes en prisuddeling, der hylder den danske musik, og hvor lip-sync er bandlyst. Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg var lidt skuffet over showet. Ikke over musikken og priserne, men af mere "overfladiske" årsager: Jeg synes ikke de små film og happenings mellem de optrædende indslag og prisuddelingerne var ret sjove. Humor er selvfølgelig en løjerlig størrelse, men jeg ved ikke... Det var sjovere sidste år, sorry! Tillad mig at være lidt en Emma Gadsk type, men kan man ikke tage lidt pænt tøj på, når man skal i fjernsynet? Eller i det mindste tage et bad? Jeg ved godt, at den danske musikudøvere gør en dyd ud af ikke at stille sig for meget an, og at det er musikken der tæller, og ikke "appearance" (med mindre man er Nik & Jay, selvfølgelig!). Men et par slaskede jeans, en forvasket t-shirt og fedtet hår er sgu at være lidt for ligeglad. Jeg synes det er helt OK at betragte en aften som P3 Guld som en fest, hvor man viser sin glæde, tager pænt tøj på og har noget på hjerte i stedet for at udstille sin ligegyldighed og distance til det hele. Er det bare mig, der er ved at være gammel og tantet? En generel "Thumbs up" til livemusikken. Men hvor er jeg overrasket over, hvor røvsyge JaConfetti er live, når nu deres musik er så fyldt med livsglæde. Der var ingen smil og glæde ved at optræde, bare to tøser i ens satindragter, der så ud til at enten kede sig eller være pissenervøse. Jeg synes deres radiohits holder hele vejen, men jeg ved nu, at jeg ikke gider bruge mine penge på at se dem live. The Storm? Hypet som ind i helvede, men de står SLET IKKE distancen. Når to af Danmarks mest roste musikere (Johan Wohlert fra Mew og Pernille Rosendahl fra Swan Lee) går sammen, skaber det omtale. Og naturligvis har jeg ventet spændt, for både Swan Lee og Mew har været med til at ændre mit syn på dansk musik. Og hvad sker der så? De disker op med et mildest talt intetsigende rocknummer, hvor Pernille Rosendahls stemme slet ikke kommer til sin ret. Og nummeret lyder fuldstændig som et "middelmådigt amerikansk pseudohårdt rockband med køn forsanger" Det er bare ikke godt nok! Til gengæld en stor ros til Turboweekend. De drenge er for fede. Jeg vil købe deres cd i morgen, for de skal støttes. Skal også til nogle flere koncerter med dem. Det gjorde mig også glad, at Choir of Young Believers vandt en pris. Og det var dejligt at se, hvordan det kom som en overraskelse for ham. Takketalen bestod af, at han sagde han var nervøs, og derfor bare ville nøjes med at sige tak. DET var ægte og blottet for selvfedhed. Burhan G, Suspekt og DJ Static gjorde det også godt, selv om det ikke var min stil. Ida Corr var superlækker superdiva i bedste Beyonce outfit, og selv om jeg ikke er så vild med musikken havde hun i det mindste gjort noget ud af det. Om priserne: Dúne har fortjent det, Alphabeat ligeså. Nephew har efterhånden modtaget så meget, men man kan ikke komme udenom, at de kan noget særligt, så også fuldt ud fortjent der. Choir of Young Believers? Ja, helt klart! Volbeat? Indeed, de gutter har, som også fremhævet under showet, givet metal en dybde, så også sådan nogle poptøser som mig kan være med. Så alt i alt var det vel meget godt, det hele...? Næste år vil jeg med til selve showet! SGU! Dagens sang: "Into you" med Turboweekend.