Jazz er for piberygere?

Jeg nåede lige at få en lille bid af jazz festivalen. Noget jeg hverken havde set frem til, endsige planlagt. For det der jazz er ikke rigtig noget for mig. Alligevel endte jeg i familiehave på Frederiksberg i dag til Daimi og Louisiana Jazz Band. En gang om året kommer de frem, jazzelskerne. Helt ubemærket indtager de byen hvert år i juli. Jazzelskeren er en gråhåret mænd, der ryger pibe, går i lys hørfrakke og praktisk fodtøj. Jazzelskerens kone er ofte også med, hun er ditto grånet i toppen, har hang til rummeligt tøj i jordnære farver og bærer briller.  Den ene gang om året, skal den have en ordentlig en på kulturen, så de myldrer frem i Københavns gader, gerne flere par ad gangen. Men i modsætning til så mange andre folkefærd, der opholder sig i bybilledet, så er det svært at blive gal på jazzelskerne, for de er så civiliserede og opfører sig pænt, smider ikke øldåser og pizzabakker i parkerne, råber og støjer ikke, og gør ikke en kat fortræd. De er pæne og dannede mennesker, so what's not to like? Det skulle da lige være al den sære musik, der vælter ud fra de steder, hvor jazzelskerne opholder sig. For som sagt er jazz og jeg ikke de bedste venner. Jeg forstår ikke jazz, måske pga. manglende musikkalsk intellekt. Med undtagelse af den slags jazz, som jeg var udsat for i dag (hyggejazz, næsten søvndyssende kedeligt!), er jazz for mig en stressende og ubehagelig oplevelse. Trommerne er for energiske, blæserne for hysteriske og i det hele taget kan jeg ikke se den røde tråd. Når jeg hører jazz (nok mest fusionsjazz, tror jeg det hedder), sidder jeg på nåle og kan bare mærke ubehaget og irritationen komme kravlende. For ud kommer lyde, som mit øre ikke kan li', og som det ikke forstår. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde får det lært, men det gør ikke så meget. Verden er så smækfyldt med dejlig musik, så hvorfor bruge tid på noget, man ikke kan se pointen i?  Det er jo som bekendt farligt at kritisere noget, man ikke har forstand på, og en jazzelsker skulle nok kunne få sat mig på plads. Men jeg tager alligevel chancen og skærer al jazz over en kam. Sådan! Jazz festival: Godt man ikke behøver være med selv, men jeg under jazzelskerne deres årlige kulturindsprøjtning! Dagens sang: "Skin Trade" med Duran Duran. Det er helt klart deres bedste nummer, og jeg er stadig ked af, at de ikke spillede den til koncerten i Horsens forrige år, øv!