Jeg ”kom til” at handle lidt på nettet i dag. CD WOW er lidt for billige (og vist lidt ufine i kanten mht. momsen, shame on me!), så nu har jeg bestilt min helt egen autoriserede udgave af Editors ”The Back Room”, samt den nye med Rufus Wainwright. Sidstnævnte glæder jeg mig meget til at høre, for han er en ung mand med særlige evner ud i storladen pop. Jeg så ham som opvarmning for Keane i Vega for et par år siden uden at blive synderligt imponeret. For krukket og sær…. Men man har vel et standpunkt til man tager et nyt, og nu kan jeg nærmest ikke få nok af hans krukkede følelsesudkrængning. Desværre skal jeg ikke se ham live i Operaen. Jeg er hyggeanmelder på et onlinemusikmagasin (MusikGEIL.dk). Her i bloggen vil jeg løbende indsætte links til mine anmeldelser. Min anmeldelse af Paula Abdul – Greatest Hits Straight Up! blev publiceret i går, og er en regulær bundskraber. Læs anmeldelsen her. I morgen gælder det koncerten med Tori Amos i Falconérsalen. Noget jeg har set frem til i meget lang tid, faktisk lige siden jeg købte billet i februar måned. Hendes nye album ”American Doll Posse”, der udkom i starten af maj, er lidt af en genistreg. Med 23 sange sunget af 5 forskellige kvindetyper; Tori, Pip, Santa, Clyde og Isabel, er der ikke tale om et helt almindeligt Tori Amos album (hvis den slags ellers findes – hun har som regel en meget speciel indgangsvinkel til sangskrivning). Man kan vælge at lytte til albummet som ethvert andet, men man kan også dykke længere ned i Toris skizofrene univers og udforske de forskellige alter egoer. På Tori Amos’ hjemmeside kan man endvidere læse personbeskrivelser, ligesom hver kvinde har sin egen blog på forskellige blogsites. Så langt ned i ”American Doll Posse” er jeg dog ikke kommet endnu, mest pga. manglende tid. Men interessant er det bestemt. Jeg skal selvfølgelig nok give smide et par ord om koncerten her i bloggen.