Jeg taler naturligvis om Peter Gabriel... Jeg er så forbistret over, at han valgte at spille på en festival, og ikke give en regulær koncert i stedet. For så var jeg taget af sted, det er sikkert.... Anmeldelserne spænder vidt. Lige fra ligegyldigt til sublim. De negative anmeldelser bunder vist mest i hans indadvendthed og valg af repetoire. Men de medier jeg plejer at sætte min lid til (bl.a. Gaffa) havde kun rosende ord til overs. Min interesse for Peter Gabriel stammer mest fra, at jeg i 5 år delte matrikel med en stor Peter Gabriel fan. I løbet af de år lærte jeg at holde rigtig meget af manden og hans ufattelige talent og spændvidde. Så jeg er sikker på, at jeg ikke var gået uforløst hjem. Jeg ville have givet en halv arm (højre) for at have hørt "In Your Eyes", "Blood Of Eden" og ikke mindst "Solsbury Hill" og "Biko".  Og så selvfølgelig alle de andre.... Jeg ved godt man ikke kan klappe med en hånd, eller er det egentlig ikke Jens Okking, der kan det? Argh, nevermind! Jeg ville bare gerne have været der. Rigtig gerne. På fredag drager jeg mod Beat Day, hvor bl.a. Mew, Oh No Ono, The Raveonettes og Jens Unmack spiller. Og i morgen kridter Lobster og Venner igen banen op til musikquiz. Musikken bobler lystigt i mit univers igen, og det er dejligt. Dagens sang: "Solsbury Hill", som jeg snøftende hører, mens jeg ærgrer mig. Heldigvis kan man købe koncerten på cd. Det tror jeg lige jeg vil overveje.