Crowded House kommer!
Dagens musikoplevelser har ikke været af de små:
- Lige ned til den lokale pladepusher og hente den nye cd med Editors. Den skal jeg nok skrive lidt mere om senere. Den er voldsomt god, og den har roteret siden kl. 18, hvor jeg kom hjem. Især "Bones", "The Racing Rats" og "Escape The Nest" er uovertrufne. Dejligt at genhøre nogle af numrene fra koncerten d. 9. juni.
- CROWDED HOUSE KOMMER TIL DANMARK! Og endda to gange! De spiller d. 8. og 9. oktober på hhv. Train og Amager Bio. Og jeg skal med, i hvert fald i København. Nyheden om, at de var gendannet var fantastisk, nyheden om ny plade på vej (2. juli, men hvem tæller dage...?) var mere end fantastisk. Min veninde og jeg aftalte, at hvis de ikke kom til Danmark, så måtte vi se dem i Sverige, Tyskland eller England. Men nu... nu kommer de sgu! Jeg begår mord og det, der er værre , hvis jeg ikke får billet til den koncert. Så er I advaret!
