Et postkort til Nina og Tina, jern, vin, ny kasket og Lobsters grunde til at være "missing in action"
Kire har udnævnt mig som "begavet blogejer". Jeg takker ærbødigst og må med skam indrømme, at det er så som så med begavelsen i Lobsters univers i øjeblikket. I det virkelige liv har navnligt en enkelt person, som jeg nu med glæde kan kalde min kæreste, taget det meste af den tid, der er til overs når løncheckens afsender har taget sin luns. Og det synes jeg han skal have lov til. Derfor står bloggen alene tilbage, som et lille tomt hul i cyberspace. Men jeg skal nok vende tilbage, jeg har stadig masser af holdninger til musik, som jeg skal af med.
Jeg er igen blevet musikanmelder, noget jeg har savnet siden jeg stoppede sidste sommer. Fremover kan I læse mine anmeldelser på diskant.dk. Jeg vil løbende poste links til mine anmeldelser, så I tillige kan følge med der. De første to cd'er skal jeg hente i morgen, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang igen. Diskant.dk er et rigtig spændende site, der fokuserer mest på den alternative del af den danske og udenlandske musikscene. Det er nok lidt af en udfordring for en Pop Lobster, men mon ikke jeg kan lære det? Mine to første cd'er (jeg skal ikke afsløre noget her) lyder i hvert fald poppede nok til, at jeg kan følge med. Men jeg har selvfølgelig også selv valgt dem.
Den sidste tid har også budt på et par dejlige musikalske overraskelser. Den første er Jens Lekman. WOW! Helt uden forudgående kendskab til manden havnede jeg til hans koncert i Vega i forrige weekend. Det var et forholdsvis spontant indfald, en beslutning, der blev til over en flaske god rødvin ugen inden, og som beviste, at kloge (heldige?) beslutninger kan træffes under moderat alkoholindtag. For det var en perle af de helt store. Jens Lekman er en charmerende historiefortæller med en gudsbenådet stemme og et tekst- og lydunivers, der virkelig fænger. Han kan fortælle om kærlighed på bedste tragikomiske vis. Koncertens højdepunkt var fortællingen om veninden Nina i "A postcard to Nina", en fortælling, der ikke kan gengives her med få ord, som desværre ikke findes i samme version på hans cd, så I må bare tage mit ord for, at det var aldeles fremragende og faktisk et af de gylde øjeblikke i min efterhånden brogede koncertkarriere.
Dagen efter Jens Lekman stod den på koncert med Tina Dickow. Jeg kan ikke sige meget andet end, at hun var absolut lige så dejlig og fremragende som de tre andre gange jeg har set hende. Et charmerende og talentfuldt stykke kvindemenneske, der stadig giver indtryk af at have begge stilethæle placeret i den jyske muld. Og hvor er det dog fantastisk, at hun kan få en hel KB Hal (som ellers er et skodsted at afholde koncerter, jeg har sagt det før og gentager det gerne) til at holde kæft og lytte efter.
Sidste musikalske indspark jeg vil komme med er Iron & Wine. Det har jeg ikke lyttet til før, og det tror jeg lidt er en fejl. Så nu er jeg gået i fuld gang med denne sære mands afdæmpede musik. Og der er indkøbt billet til koncerten på Vega i august.
Nå, over and out! Jeg må i seng og pleje resterne af mit helbred, der har lidt under en meget vedholdende hoste i over en uge nu. Lyder sgu mest af alt som en hvalros...
Dagens sang: "A postcard from Nina" med Jens Lekman - i liveversion.
