Lobster har været i Manchester. På ferie. I Manchester ligger et meget cool museum, der hedder Urbis, som er en slags moderne kuturhus til dyrkelse af "urban culture". Urbis viser i øjeblikket en udstilling kaldet "Hacienda 25 the exhibition" og handler om Hacienda (også kendt som Factory 51), et spillested/natklub, der åbnede i Manchester for 25 år siden, og som i den grad har været med til at præge musik- og clubkulturen i byen. Hacienda blev i sin tid startet af bl.a. New Order og pladeselskabsbossen på Factory Records, Tony Wilson. Til at starte med var Hacienda et spillested for mindre kendte bands. Sjovt nok, så har mange af de bands, der senere blev rigtig store, spillet i Hacienda, bl.a. New Order, Simple Minds, The Smiths, Orchestral Manoeuvres in the Dark, Echo and the Bunnymen, the Happy Mondays, James, Oasis, Blur og mange flere. Desuden var Hacienda det første sted i England, hvor Madonna spillede, lige før hun slog igennem. På udstillingen var der klip fra koncerten, det var ganske frygteligt!!! Senere blev Hacienda en del af rave- og acidkulturen, og var et af de allerførste steder uden for USA, hvor der blev spillet housemusik. Denne periode eller dette fænomen fik navnet "Madchester". Hacienda var også kendt for sit blomstrende bøssemiljø, og udstilligen var spækket med billeder af glade bøsser i glimmertøj. Hacienda lukkede i 1997 efter mange økonomiske problemer. Da jeg skulle skrive denne blog, gik jeg ind på Wikipedia for lige at tjekke op på et par facts. Her kunne jeg læse en lidt anden version af Haciendas storhedstid i og efter "Madchester"-perioden. Fra starten af halvfemserne flød stofferne frit på Hacienda, og der var mange skyderier og slagsmål både inde i og udenfor klubben, og der var konstant problemer med både politiet og narkobander. Lige præcis den vinkel havde udstillingen ikke med. Forståeligt nok, det var jo en hyldest til klubben og den betydning, den har haft for Manchester.  Udstillingen var frygtelig interessant, visuelt utrolig smuk og krydret med mange spændende historier og memorabilia. Hvis du skulle komme en smut forbi Manchester, så tøv ikke med at tage i Urbis for at se udstillingen. Det er tilmed gratis! Udstillingen løber til 17. februar næste år.  Dagens sang: "Cops and Robbers" med The Hoosiers. Jeg elsker bare når jeg kommer ind i en pladeforretning og bliver inspireret. Ud af højttalerne i HMV på Market Street i Manchester flød den dejligste musik... Det var glad musik, meget britisk, en forsanger med en fed stemme (kommer sådan til at sammenligne ham med Jeff Buckley, bare lidt gladere) og dejligt fængende melodier. Jeg spurgte HMV-damen, hvad det var. Det var The Hoosiers debutplade, som var udkommet samme dag. Til en billig penge (8 £) fik jeg min helt egen cd med hjem, og det har jeg ikke fortrudt. Lyt selv på deres Myspaceside. Du kan høre hele pladen!

Det her med bloggen går bare slet ikke lige nu. Jeg har noget MEGET skønt at fortælle, og alligevel er der gået næsten en uge før jeg har haft tid / fået taget mig sammen, vælg selv! Sidste tirsdag var dagen endelig kommet, hvor jeg sammen med gode veninder skulle se de store gamle helte fra Crowded House live. Noget jeg ALDRIG troede ville kunne lade sig gøre, de var jo næsten i opløsning inden jeg "fandt" dem (de gik i opløsning i 1996 og blev gendannet i starten af dette år). Anyways... De kom til DK, og jeg skulle da med! Amager Bio er et ret fedt koncertsted, fordi det er så relativt lille. Der findes ikke dårlige pladser. Og vi havde fået de bedste af dem alle, jeg stod solidt placeret på førsteparket, lige ved rækværket. Omstændigheder gjorde, at jeg senere måtte forføje mig fra min plads, men det kan du læse om nederst i indlægget. Vi faldt i snak med to fyre, som havde set dem på Train i Århus dagen inden, to meget dedikerede fans. Og vi talte selvfølgelig om setlisten, som var god, men som efter min mening manglede i hvert fald to numre, nemlig "Private Universe", som er favoritten og så "Transit Lounge", min favorit fra det nye album. Allerede ved første nummer blev det tydeligt, at de overhovedet ikke var på turné med fast setliste, for den var på ingen måde magen til den foregående aften. FEDT! Det viser musikalsk overskud. Det var helt igennem en smuk oplevelse. Jeg fik min "Private Universe", lige så det gibbede i hele kroppen. De spillede endda "Transit Lounge", som jeg dog må indrømme var en smule fesen uden den indtagende kvindestemme, som ellers er med på pladen. Men stadig et smukt nummer. Jeg nød "Fingers of Love", jeg skrålede med på "Distant Sun" og "Better Be Home Soon", og vi blev da heller ikke snydt for de to storhits "Weather With You" og den altid smukke "Don't Dream It's Over". Min veninde og jeg talte bagefter om, at det langt fra er vores yndlingsnummer, men for mig var der alligevel noget nærmest guddommeligt over at se hele publikum stemme i med "HEY NOW, HEEEEY NOW...." Brrrr, kuldegysninger! Men det mest fantastiske var dog at se, hvordan de 100% hyggede sig med at stå på scenen. Deres optræden emmede af spilleglæde og vi fik ikke så få sære og skæve anekdoter om alt og intet (mest det sidste). Derudover var jeg mere end imponeret over deres evne til at improvisere og jamme. Pludselig slog de over i "Happy Together", som de i øvrigt fik keyboardspilleren til at synge fordi Neil Finn ikke lige kunne huske teksten selv. Det er måske alligevel ikke så svært at forstå, hvordan musikere, der spiller på store stadions i deres hjemland kan holde af at tage på en forholdsvis beskeden og "skrabet" Europaturné, hvor afstanden til publikum er så meget mindre og kontakten så meget større. ----- Og så må jeg godt brokke mig lidt. Jeg har ellers prøvet at eliminere min irritation fra ovenstående indlæg. For der skete også noget, som jeg har svært ved at abstrahere fra, endsige glemme. Et styks megastiv møgsæk (og nu er jeg endda flink i mine udtalelser) fik lige ødelagt det første af koncerten for mig og ikke mindst min veninde. Kender I den type, der liiiiige kommer rendende 5 minutter før koncerten og møvrer sig ind foran andre? Sådan en var hun. Og i løbet af de første 3 sange fik hun forpestet livet så meget, at min veninde simpelthen skred. Hun råbte, dansede, skubbede og var i det hele taget ALT FOR MEGET og alt for fuld. Jeg prøvede at bede hende om at dæmpe sig, men det virkede åbenbart som en rød klud, for så blev hun rigtig modbydelig og irriterende. Og lige så rummelig som jeg gerne vil prøve at være, så KUNNE jeg bare ikke abstrahere fra det og det gik rigtig meget ud over min oplevelse. Efter gentagne gange at have prøvet at bede hende om at opføre sig ordentligt, og i øvrigt fået noget af en sviner tilbage i hovedet, måtte jeg også kapitulere. Jeg og veninde nr. to skred! Og det var godt, for resten af koncerten blev nydt i store befriende mundfulde. ÅH, hvor jeg bare hader den slags mennesker. Hvad blev der af anstændig opførsel? Og hvor fedt er det lige at være så fuld til en koncert, at man med garanti ikke kan huske noget dagen efter? Dagens sang: Det kan kun være noget med Crowded House. Skal vi ikke bare sige "Don't Stop Now", som er den jeg hører lige nu?

Så er der nyt fra musikfronten. Og det er omkring to af de rigtig store: Elton60 er udkommet. En fantastisk dobbelt DVD fra hans koncert i Madison Square Garden d. 25. marts i år, dagen hvor han blev 60. Koncerten er 3½ time lang og noget af det bedste jeg har set/hørt fra manden nogensinde. Det glæder mit lille nørdede eltonhjerte, at han faktisk spiller nogle af de rigtig gamle numre, som han ellers ikke har spillet live i måske 25-30 år. Giv mig "High Flying Bird", giv mig "Roy Rogers" og giv mig den grådfremkaldende "Empty Garden", og jeg er solgt. Sidder og nyder den i fulde drag her til aften. Køb den, blev der sagt! Spændingen er udløst: Billetterne til Led Zeppelin-koncerten i London i november er udloddet. Og jeg kender en, der har vundet, som gerne vil have mig med! Jeg kan næsten ikke få armene ned! Og så er det alligevel så tragisk: For det er hans søster, der har vundet billetterne, og man må UNDER ABSOLUT INGEN OMSTÆNDIGHEDER videregive sine billetter. Samtidig skal man møde op med billed-id og det kreditkort, som billetten er købt på. Det er sådan set forståeligt nok, for man kunne nok forestille sig, hvad en sådan billet kunne indbringe på det sorte marked. Så nu ser det ud til, at han skal af sted med søster, som egentlig bare havde meldt sig til for at forbedre hans chancer... Overvejer at trylle mig om for en aften (læs: skaffe falsk id og låne hendes visa), men når alt kommer til alt, så er jeg slet ikke modig nok til at turde snyde. Tænk nu, hvis jeg blev opdaget! GISP! Og jeg under sådan set også både ham og søster at komme af sted. Det er bare SÅ ærgerligt næsten at kunne lugte det, og så alligvel ikke...  Nogen, der også kender nogen, der har vundet lodtrækningen om billetter? Eller er hun bare så heldig, at det er ulækkert?