Jeg har læst i Ekstra Bladet, at i dag skulle være årets mest deprimerende dag... Så tror da pokker, at jeg er edderrasende idag. Min iPod er i stykker og min bærbare er brændt sammen (dårlig elektrisk karma?). Arbejdet har været noget skidt og jeg skal vaske op og vaske tøj i aften. Det er så slemt, at selv ikke Elton kan redde humøret, selv om han prøver... 21. januar: Dø langsomt! Dagens sang: "I don't like Mondays" med Boom Town Rats. What else? 

Inspireret af andre bloggere gik jeg på jagt efter, hvilke ord folk har googlet før de ramte min blog. I sagens natur får jeg mange hits på musik: "P3 Guld", "Beatday", "Volbeat" og "Mew" er vist nogle af topscorerne. Mange leder tilsyneladende også efter "iPod sokker", og bliver ledt lige lukt ind i min beretning om, hvordan jeg mistede min iPod sok, og blev tvunget til at købe 6 nye. Det er de sikkert blevet glade for at læse om!? Men! Nu begynder det lidt mere pudsige. Folk har også fundet vej til min blog ved at google følgende: "falsk ID", hvordan, usa firserne paryk flintstones paryk han faldt fra taget mest pinlige øjeblik fuld fællesbad billeder Især den sidste er interessant... Jeg prøvede selv, og jeg er hit nr. 2! Ha ha! Dem der googler "fællesbad billeder" gider sgu nok ikke læse min blog, tror I?

Jeg har siddet herhjemme i sofaen under dynen i aften for at se P3 Guld. Jeg synes det er dejligt, at der findes en prisuddeling, der hylder den danske musik, og hvor lip-sync er bandlyst. Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg var lidt skuffet over showet. Ikke over musikken og priserne, men af mere "overfladiske" årsager: Jeg synes ikke de små film og happenings mellem de optrædende indslag og prisuddelingerne var ret sjove. Humor er selvfølgelig en løjerlig størrelse, men jeg ved ikke... Det var sjovere sidste år, sorry! Tillad mig at være lidt en Emma Gadsk type, men kan man ikke tage lidt pænt tøj på, når man skal i fjernsynet? Eller i det mindste tage et bad? Jeg ved godt, at den danske musikudøvere gør en dyd ud af ikke at stille sig for meget an, og at det er musikken der tæller, og ikke "appearance" (med mindre man er Nik & Jay, selvfølgelig!). Men et par slaskede jeans, en forvasket t-shirt og fedtet hår er sgu at være lidt for ligeglad. Jeg synes det er helt OK at betragte en aften som P3 Guld som en fest, hvor man viser sin glæde, tager pænt tøj på og har noget på hjerte i stedet for at udstille sin ligegyldighed og distance til det hele. Er det bare mig, der er ved at være gammel og tantet? En generel "Thumbs up" til livemusikken. Men hvor er jeg overrasket over, hvor røvsyge JaConfetti er live, når nu deres musik er så fyldt med livsglæde. Der var ingen smil og glæde ved at optræde, bare to tøser i ens satindragter, der så ud til at enten kede sig eller være pissenervøse. Jeg synes deres radiohits holder hele vejen, men jeg ved nu, at jeg ikke gider bruge mine penge på at se dem live. The Storm? Hypet som ind i helvede, men de står SLET IKKE distancen. Når to af Danmarks mest roste musikere (Johan Wohlert fra Mew og Pernille Rosendahl fra Swan Lee) går sammen, skaber det omtale. Og naturligvis har jeg ventet spændt, for både Swan Lee og Mew har været med til at ændre mit syn på dansk musik. Og hvad sker der så? De disker op med et mildest talt intetsigende rocknummer, hvor Pernille Rosendahls stemme slet ikke kommer til sin ret. Og nummeret lyder fuldstændig som et "middelmådigt amerikansk pseudohårdt rockband med køn forsanger" Det er bare ikke godt nok! Til gengæld en stor ros til Turboweekend. De drenge er for fede. Jeg vil købe deres cd i morgen, for de skal støttes. Skal også til nogle flere koncerter med dem. Det gjorde mig også glad, at Choir of Young Believers vandt en pris. Og det var dejligt at se, hvordan det kom som en overraskelse for ham. Takketalen bestod af, at han sagde han var nervøs, og derfor bare ville nøjes med at sige tak. DET var ægte og blottet for selvfedhed. Burhan G, Suspekt og DJ Static gjorde det også godt, selv om det ikke var min stil. Ida Corr var superlækker superdiva i bedste Beyonce outfit, og selv om jeg ikke er så vild med musikken havde hun i det mindste gjort noget ud af det. Om priserne: Dúne har fortjent det, Alphabeat ligeså. Nephew har efterhånden modtaget så meget, men man kan ikke komme udenom, at de kan noget særligt, så også fuldt ud fortjent der. Choir of Young Believers? Ja, helt klart! Volbeat? Indeed, de gutter har, som også fremhævet under showet, givet metal en dybde, så også sådan nogle poptøser som mig kan være med. Så alt i alt var det vel meget godt, det hele...? Næste år vil jeg med til selve showet! SGU! Dagens sang: "Into you" med Turboweekend.

Hvorfor KAN jeg bare ikke se koncertoptagelsen fra Elton Johns 60 års fødselsdagskoncert i Madison Square Garden fra marts sidste år uden at tude? Indtil videre har jeg siddet med store tårer i øjnene 3 (T-R-E!) gange, og jeg er slet ikke engang nået til det tidspunkt, hvor de synger fødselsdagssang for ham endnu.. Jeg er sgu da lidt ynkelig. Først i "Madman Across The Water", så i "Levon" og igen i "Empty Garden". Men den koncert er bare så smuk og imponerende. Måske jeg burde rette lidt i Lobster Live Awards? Måske var det alligevel ikke Led Zeppelin koncerten jeg gik mest glip af sidste år, men denne?  Åh nej, nu synger de for ham... Jeg finder lige mine Kleenex!

For første gang uddeles "Lobster Live Awards". En pris, som alle musikere stræber efter, og som vil pryde enhver kaminhylde. Alle er inviterede, den røde løber er rullet ud, og der er pindemadder! OK, det er vel bare min vurdering af de koncerter jeg var til i 2007. Listen over koncerter kan ses her. Årets bedste koncert: Elton John, Malmö Stadion Det er egentlig ikke fair, for det var vel forventet? Årets bedste koncert, som ikke var Elton John: Duran Duran, Lyceum Theatre og Tori Amos, Falkonersalen må deles om prisen. Den første fordi stedet, musikken og stemningen gik op i en højere og næsten guddommelig enhed. Og fordi Simon Le Bon er røvlækker! Den sidste fordi hun er så skide talentfuld, og fordi musikken gik rent ind, og nærmest lammede mig, på den gode måde, forstås! Årets værste koncert: Paul Young på Esbjerg Rock Festival. Skyd den mand og lad os få det overstået! Årets bedste stadionkoncert: Elton John, Malmö Stadion - igen! Jamen, jeg stod jo allerforrest... Årets bedste mindre koncert: Imogen Heap i Lille Vega Igen et talent, der ikke lader sig fornægte. At opleve hende på så tæt hold var fortryllende. Årets bedste koncertsted: Vega Er meget interesseret i et årskort, nogen der kan fikse det? Årets værste koncertsted: KB Hallen Er ikke fan af stedet, men det er tåleligt. Glæder mig til Mega Vega står færdigt, så København får et sted, der kan huse de lidt større koncerter. Årets bedste sang live: "Madman Across The Water" - Elton John Der måtte jeg sgu knibe en tåre, honestly. Det er jo min favoritsang, og jeg havde ikke turdet håbe på han spillede den. Årets bedste sang live, der ikke var med Elton John: "Sacre Caeur" med Tina Dickow Det gjorde hun helt fantastisk. Den kvinde får det meste til at lyde som mælk og honning. Årets største kilden i maven: Crowded House, Amager Bio Jeg kunne ikke spise noget hele dagen af bare forventning. Aldrig havde jeg dog troet, at jeg skulle se dem live. Og hvor var det dog fantastisk! Årets største Aha-oplevelse: Turboweekend, natkoncert på Lille Vega Anede ikke, hvem de var, og fandt først ud af det en måned efter. Men det var en fed oplevelse. Årets "D-OH, hvorfor var jeg ikke med"-koncert: Led Zeppelin i O2 Arena, London Need I say more? Åh, der var så mange priser, jeg gerne ville uddele, men det var, hvad det kunne blive til! 2007 var et fabelagtigt koncertår, og jeg håber 2008 bliver lige så fantastisk! Vi ses derude i koncertsalene i 2008, godt nytår!

Så drager jeg på juleferie hos familien i det vestjyske. Med en iPod fuld af musik: KT Tunstall, Band of Horses, Duran Duran, Elton John (som altid) og en masse Led Zeppelin. Så skulle julen være reddet. Min udgave af "Lobster Live Awards" kommer ikke til at ligge under træet i år, men bliver nok uddelt mellem jul og nytår, når jeg er tilbage i København. En lille sød, og absolut ikke musikrelateret historie. Til gengæld er den fuld af jul: Jeg kan godt lide at gå med nissehue, og da jeg var på julegaveindkøb i dag, havde jeg naturligvis den røde hue på (min nissehue er FLOT, det vil jeg bare sige!). På vej hjem i metroen kigger en lille pige (5-6 år) på mig og spørger: "Er du julemanden?" "Nej" siger jeg "Jeg er bare en nisse!". "Er du en NISSE?" spørger hun forundret. Jeg nikker og svarer "Ja". Og smiler.... Det har fået mit julehumør helt i top, næsten som når man spiser den første klejne eller hører introen til "Last Christmas" for første gang i år... Gid der ligger masser af musik under træet til Jer alle i år. Jeg håber på "Mothership" med Led Zeppelin. Hvis det skulle glippe, og - igen - vise sig, at min familie har købt service og porcelæn, så køber jeg den fandeme selv. Som julegave fra Lobster til Lobster. Glædelig jul til alle!

Ja, jeg svælger stadig i det..... For helvede da også!

Musikkøb i dag: 

• Monaco - Music for Pleasure
• Terent Trent D'Arby - Vibrator
• Duran Duran - Big Thing
• Roachford - Permanent Shade of Blue

Jeg har været til "brugt-musik-gedemarked" i en butik på Rådhuspladsen i dag. 14 kr pr. cd. Billigt! Det tog også lang tid, for jeg skulle igennem mange endeløse rækker af no-names, Absolute Music og Backstreet Boys cd'er for at finde det, som jeg betragter som "guldet". Overvejede også cd'er med Martika, Color Me Badd, Cock Robin, Sam Brown, Black og mange andre navne fra "dengang". Men jeg ved, at jeg ville høre dem en enkelt gang og derefter smide dem i bunken af cd'er, der aldrig bliver hørt. Så det blev de fire. Glæder mig til at høre Monaco, som jo er et spin-off af New Order. "What do you want from me?" er i hvert fald et lækkert nummer, så mon ikke resten af pladen er glimrende? Men allerførst "Big Thing" med total-yndlings-bandet lige nu, Duran Duran. Ikke den bedste plade, lyder det til. Men husker også, at den fik ganske frygtelig anmeldelser dengang den blev udgivet. Er for resten blevet tilbudt at anmelde igen. Tidspunktet var dog meget ubelejligt, 6 dage efter jeg var startet på nyt job. Så jeg anmodede om at vente med at beslutte mig til efter jul, hvor der forhåbentlig er kommet lidt mere ro på mht. jobbet. Og det er vist meget godt, I kan jo se, hvordan bloggen bliver forsømt. Og det er slet ikke det eneste: Venner, vasketøj og madlavning bliver også grusomt forsømt pt. Så hvis I ser en ensom, sulten Lobster i beskidt tøj, er det formentlig mig! Men for at komme tilbage til emnet (musik), så tror jeg jeg slår til efter jul. Jeg synes det er fedt at anmelde, jeg savner det meget, og det holder mig til ilden. Ellers kommer jeg bare til at køre i samme rille hele tiden, jf. mine musikkøb fra i dag. Det nyeste (Monaco) er fra 1997, Jesus Christ! Nå, nu skal jeg i gang med at lave konfekt, det er jo JUUUUUL!

Hvor er det godt, at de sidste par uger har haft så fornemt musikalsk indhold som Duran Duran koncerten. Ellers ville jeg nok ikke have holdt ud at læse og høre om den nyligt overståede Led Zeppelin koncert i Londons O2 Arena. Kl. 00.53 dansk tid natten til tirsdag modtog jeg følgende besked på mobilen "Det var så stort, jeg skal aldrig til koncert igen, jeg har set det der skal ses!". Min tidligere kæreste, nu gode ven, som lærte mig at elske Led Zeppelin, havde via sin søster, vundet frit valg på alle hylder i den store Led Zeppelin tombola. Jeg kunne, som beskrevet i en tidligere blog, ikke overtage hendes billet. Så jeg måtte blive tilbage i Danmark og lide. Jeg druknede mine sorger i vin og Bailey's, det er jeg ikke for fin til at indrømme.... At dømme ud fra anmeldelser og generel feedback, har det været et brag af en koncert, og de gamle drenge kan stadig rocke, om end Robert Plants bukser ikke længere er så stramme, at de afslører hele udstyret. De leverede en hitparade, inklusive mine to favoritter "Ramble On" og "Kashmir". Det er knap nok til at bære! Der verserer i øjeblikket rygter om, at de drager på turné. Hvis de gør, vil jeg helt sikkert forsøge at fange dem, enten her eller i udlandet. På den anden side, så proklamerede de fra starten, at dette var et "one-off gig", hvilket sikkert også var med til at fremkalde den hype, som omgærdedes koncerten. De, der fik sikret sig billetter, var på den grønne gren, billetter blev sortbørsforhandlet for tusindvis af kroner, og sikkert også en eller andens ene nyre. Så selv om jeg af rent egoistiske grunde håber, at også jeg får lov at opleve rockmastodonterne over dem alle, så kan jeg samtidig godt se, at den lovede "one-off gig" langsomt udvandes, såfremt de vælger at "Ramble On". Lad os bare håbe, hvis de vælger at spille videre, at de gør det af ren spilleglæde, og ikke med tanke på bankbogen. Hurra for LZ og tillykke til alle de fans, der oplevede braget i London. JEG ville muligvis have givet min ene nyre for at have været der....

Det var fantastisk! Jeg taler om den Duran Duran koncert, jeg var til i London i sidste uge. Og som jeg lovede en tilbagemelding på. Salen var fyldt til bristepunktet med die-hard fans, og stemningen var helt forrygende, jeg har sjældent oplevet noget lignende. Det var med rislen ned af ryggen når vi med éen stemme svarede "NOTORIOUS" på Simon Le Bons spørgsmål: "If I say NO! you say...?". De små hår på armene rejste sig i flok, da bandet satte i med "Rio" med 2000 mennesker som backing. Højdepunkterne var mange, og jeg sang og dansede som jeg aldrig før har gjort det til en "sid-ned" koncert (stolen blev brugt til opbevaring af min jakke og taske...) Duran Duran spillede hele deres nye plade "Red Carpet Masacre" i fuld længde. En plade, der ved nærmere gennemlytning er lækker og mere forfriskende end tidligere. De har med hjælp fra Timberlake/Timbaland fanget noget af nutidsånden og stadig bibeholdt den Duran-lyd, som alle vi halvgamle tøser elsker dem for. Jeg er i hvert fald ikke længere i tvivl; jeg elsker den plade. Ikke så meget som den foregående, Astronaut, men det er lige ved.... Et nummer som "Box Full O' Honey" er efter min mening en genistreg på linie med "Save A Prayer", og jeg er sikker på du, ligesom jeg, vil kunne se ligheden mellem de to. Smukt som bare fanden!   Anyways, efter "Red Carpet Masacre" spillede de et elektronisk set, hvor de spillede et par af deres egne hit i elektronisk forklædning, bl.a. "I don't want your love" (fantastisk) og en lille bid af min Duran Duran favorit "Skin Trade". Skulle jeg sætte en lille, men meget ubetydelig beskidt plet på denne ellers perfekte koncert, skulle det være, at de -igen - valgte ikke at spille min helt egen "Skin Trade". Efter det meget fede og meget anderledes elektro-set, var der rigget an til symbiotisk publikumsadfærd i form af et hits-set, tællende firsermirakler som føromtalte "Rio" og "Notorious", men også "A View To A Kill", "Reflex" og "Girls On Film". Jeg tror vi alle kunne være blevet ved resten af natten, men vi fik da over 2 timers fabelagtig underholdning inden de forlod scenen til stående applaus. Hvor er jeg glad for, jeg tog med! Som altid mødte jeg nogle flinke mennesker. Det forekommer mig meget lettere at falde i snak med folk, når jeg er alene til koncert, specielt i udlandet. Det må jeg skrive en blog om meget snart.... Bedømmelse: Topkarakter, 6 ud af 6 stjerner. Koncerten er med i top 3 over 2007 koncerter. Hvem de andre er, samt meget mere, kommer I til at høre mere om, når jeg i slutningen af december afholder første officielle kåring af "Lobster Live Awards". Både I, mine kære læsere, og alle de nominerede, er inviteret til cava og pindemadder i Lobsters ydmyge københavnerresidens. I hvert fald i ånden.... Det spillede de: The Valley Red Carpet Massacre Nite-Runner Falling Down Box Full O'Honey Skin Divers Tempted Tricked Out Zoom In She's Too Much Dirty Great Monster Last Man Standing Electro Set Rio Notorious Reflex Ordinary World Do You Believe In Shame Planet Earth View To A Kill Sunrise Girls On Film