Jeg er blevet tagged af Benita, So here we go!

Havde i klaver derhjemme? Nej, desværre. Plagede mine forældre, men de mente ikke vi havde plads. 

Spiller du selv? Nej. Jeg synger i kor og nyder det. Men spiller ikke et eneste instrument.

Synger du under bruseren? Jeg synger meget, men mit badeværelse er ikke af den slags man bruger flere timer på at nusse rundt i (det er ret beset bare et toilet med en bruser, hvor man står og bader oveni det hele), så det bliver ikke til så meget i badet. Til stor glæde for naboerne, tror jeg.

Har du nogensinde drømt om at være musiker? Nej. Musik er dejligt, men jeg gad ikke leve af det.

Hvad betyder musik for dig? Musik er en meget stor del af mit liv, og det betyder meget for mig. Og jeg tror alle i min omgangskreds ville påsætte prædikatet "Musiknørd" på mig. Da jeg var yngre identificerede jeg mig selv meget gennem den musik jeg hørte, og dømte også andre på deres musiksmag. Nu er jeg nok blevet lidt mere rummelig, og erkender, at man kan have andre interesser. Hvilken sang minder dig om din første forelskelse? "Jeg elsker dig" med Gnags. Jeg gik i femte klasse, og jeg var kæreste med Torben, mens min veninde var kæreste med Brian. Brian og Torben skrev teksten til sangen på et kort og afleverede det i min postkasse. Sødt, ikke?  Hvilken sang er din yndlingssang? "Madman across the Water" med Elton John. Hvor lang er din musiksamling? Ca. 400-500 cd'er og en masse på computeren. Hvad er det pinligste stykke musik du ejer? Jeg har en tysk cd-single med en sangerinde, der hedder Lucilectric. Sangen hedder "Mädchen", og den er forfærdelig. Ellers må det være en af pladerne fra min "techno-periode", Marusha "Raveland". Hvilken sang synger du på karaokebaren? "Love Shack" med The B-52's eller "Groove is in the Heart" med Deee-Lite. Hvis jeg ellers tør. Det tror jeg egentlig godt jeg gør efterhånden... Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften? Noget stille og roligt. I øjeblikket måske noget "Iron & Wine". Har også et ikke-så-fjernt minde med noget Swan Lee... Hvad er bedst at høre på en søndag? Hvis jeg gør rent er det The B-52's eller disco. Hvis jeg sidder og hænger over en avis og stener, kan det være det meste, måske bare noget radio. Eller Elton John! Hvilken sang giver dig lyst til at danse? "Vogue" med Madonna, "Groove is in the Heart" med Deee-lite, discomusik, Justin Timberlake og alt andet, der rykker. Hvad er den første sang, du kan huske? Det må være noget Shu-bi-Dua, "Jeg har en hund med fire poter" eller andet fra den tid. Eller "Wall Street Shuffle" med 10CC. Hvilken sang gør dig ked af det? "Empty Garden" med Elton John. Det er en meget smuk sang, der er skrevet til John Lennon efter hans død. "And I've been knocking / but no one answers / and I've been knocking / most of the day / and I've been calling /Hey hey Johnny / can't you come out to play" Hvilken sang skal der spilles til din begravelse? "Funeral for a friend" med Elton John eller salmen "En rose så jeg skyde". Hvem var din bedste koncert med? Elton John, dem alle 4! Tager du på festivaler? Jeg er ikke så vild med at ligge i telt, så nej. Men overvejer alligevel en gang i mellem, fordi der er så meget god musik på programmet. Og vil aldrig sige aldrig. Hvilken musiker ville du gerne på en date med? Hvem tror I? Elton John, selvfølgelig. Selv om jeg egentlig ikke tror han er særlig rar. Og selv om jeg sikkert bare ville sidde med åben mund og ikke ane, hvad jeg skulle sige. Og hvis jeg sagde noget, ville det sikkert bare være noget usammenhængende sludder om, hvor meget hans musik har betydet for mig. Og nå ja, så er han jo bøsse. Det var det. Jeg skynder mig at tagge Mogwai.

Jeg fik mine billetter til Elton John koncerten. Billetsalget startede kl. 10, og lå uheldigvis lige oveni et møde med min chef. Hun blev ret sur, men jeg fik fat i mine billetter på 8. række. Så man kan vel godt sige, at det var det værd, ikke? Billetterne kostede i øvrigt 850 kr stykket. Og det var endda ikke de dyreste billetter. De kostede 1400 kr. Det er i overkanten, selv når det er Elton vi taler om.  Så må jeg leve med, at det godt nok er 8. række, men ude i siden... Det har været en god dag!

Jeg var til koncert med Portishead i fredags. Noget jeg har set frem til, og som jeg var spændt på. Det er efterhånden mange år siden jeg har hørt dem sidst, og jeg har egentlig ikke dykket så dybt ned i musikken, men mere nydt den aura og stemning, der har omgivet deres musik. Denne dystre, melankolske og næsten støvede stemning, som appellerede til mig dengang i halvfemserne. Og hvordan var det så at se dem live? Det var vel egentlig godt! Igen havde jeg en dag, hvor jeg ikke var oplagt til at gå til koncert (er der måske noget med, at jeg ikke er oplagt til det helt store om fredagen, eller har jeg bare været uheldig de sidste to gange). Så jeg var træt, og må indrømme, at Portisheads indadvendte og dystre univers ikke rigtig kom ind under huden på mig. Men det var vist bare mig; kæresten og veninden var enige om, at det havde været en fremragende koncert. De spillede ellers glimrende. Beth Gibbons er en god sanger, også live. Hun taler ikke så meget til sit publikum, men det var alligevel helt og aldeles synligt for os, at hun nød hvert øjeblik af koncerten. Og det er et sympatisk træk. Der var en god fordeling mellem nye og gamle numre. De spillede alle de gode gamle kendinge fra "Dummy" og "Portishead", og det var et dejligt genhør. Især "Wandering Star" nød jeg i fulde drag. Men det var, som det næsten altid er, når de gamle stiller op igen, mest ved genhøret med det gamle materiale, at publikums respons var størst. Det nye musik tegner godt, men det tager nok lidt tid før fansene bliver fortrolige med det. For det er knap så "trip-hoppet" denne gang. Tror dog ikke jeg render lukt i TP og køber albummet når det udkommer d. 28. april. Så på koncertbarometeret nåede Portishead lige op over NÅ! Men helt ligegyldigt var det trods alt ikke.

Elton John kommer til Parken i November! Hvem er gladest i dag? Mig! MIG! M I G ! Og denne gang behøver jeg ikke at stå i kø sammen med alle de andre røvhuller, jeg er nemlig blevet medlem af hans fanklub, og så får man (vist nok?) adgang til at købe billetter først. Må hellere lige dobbelttjekke... Hilsen en glad Lobster 

I onsdags var jeg langt om længe inde at høre Spleen United, noget jeg har villet siden jeg hørte deres første plade. Og hvordan var det så? Tja... Det var OK. Hverken mere eller mindre. Som jeg tidligere har berettet om, så kan en koncertoplevelse i den grad farves af det humør man træder ind i koncertsalen med. Og i onsdags var jeg en smule træt og mat i sokkerne. Så det blev kun til en plads på Vegas morfarrækker øverst oppe. Her kunne jeg så sidde og hygge mig med min tiltagende træthed. Der er egentlig ikke noget at udsætte på deres livepræstation andet end, at de måske var lidt for lidt i kontakt med publikum. Ellers spillede de sgu bare derudaf. Jeg fandt ud af, at jeg er mest til deres første plade, hvor firserreferencerne er tydeligst, mens jeg er knap så meget til Neandertaal, deres seneste plade. Den er slet ikke tosset, den kommer bare ikke helt på højde med den første. Og så spillede de for resten ret højt! Og nu til noget helt andet: Jeg har læst i dag, at Duran Duran kommer til Hjørring. Så bliver det sgu ikke mere internationalt, hva? Nu er jeg jo en smule lun på ham Simon Le Bon, og efter min sidste Duran Duran koncert i december i London blev jeg nærmest som en teenager igen. Så mon ikke man skulle lægge an til endnu et Duran Duran fix? Jeg læste også, at der muligvis kommer en koncert i København, og det glæder mig usigeligt. For der er fandeme langt til Hjørring, selv for en jyde. Dagens sang: "Mesopotamia" med The B-52's. Tænker, at det faktisk er i dag, at deres nye plade er kommet på gaden. Jeg må vist forbi min lokale pladepusher!

Lettere forsinket beretter jeg hermed om min sidste udlandstur og den nærmest obligatoriske koncert. I forbindelse med jobbet skulle jeg en smut til Barcelona, og så mit snit til at forlænge rejsen med et par civile feriedage. En af de ting jeg oplevede i Barcelona var en guidet rundvisning i en fantastisk koncertsal: Palau de la Música Catalana. Billedet nedenfor giver en svag fornemmelse af, hvor smukt der er, men virkeligheden overgår billedet med flere længder. Da jeg sad inde i den smukke sal, plantede der sig en idé i mit hoved.... "Jeg kunne godt tænke mig at overvære en livekoncert herinde!". Og i Lobsters univers er der ikke altid langt fra tanke til handling, så på vej ud gik jeg ind i billetsalget og spurgte til en koncert de næste tre dage. Billetkontoret fortalte, at bandet Marlango spillede, og jeg købte straks en billet, uden dog at vide mere om musikken end, at det "vist nok var moderne elektronisk musik" i følge damen bag glaslugen. Lørdag aften drog jeg så til koncert. Marlango er et spansk band med engelsksproget repetoire. De spiller popmusik med elektronisk islæt. Sangerinden har en dejlig dyb og klangfyldt stemme. Lyt selv her! De erklærer sig inspireret af bl.a. Tom Waits (hvor?), Radiohead, PJ Harvey og flere. Jeg synes nu bestemt at kunne høre noget Portishead og så leder hendes mørke vokal mig hen på Vaya con Dios. Det lød godt, og det var bestemt ikke hverken spild af tid eller penge. Jeg tror dog ikke, at jeg farer ud og køber deres plader, men en lørdag aften i Barcelona i en fabelagtigt smuk sal var det bestemt ikke helt ringe, som vi siger i Jylland!

Kire har udnævnt mig som "begavet blogejer". Jeg takker ærbødigst og må med skam indrømme, at det er så som så med begavelsen i Lobsters univers i øjeblikket. I det virkelige liv har navnligt en enkelt person, som jeg nu med glæde kan kalde min kæreste, taget det meste af den tid, der er til overs når løncheckens afsender har taget sin luns. Og det synes jeg han skal have lov til. Derfor står bloggen alene tilbage, som et lille tomt hul i cyberspace. Men jeg skal nok vende tilbage, jeg har stadig masser af holdninger til musik, som jeg skal af med. Jeg er igen blevet musikanmelder, noget jeg har savnet siden jeg stoppede sidste sommer. Fremover kan I læse mine anmeldelser på diskant.dk. Jeg vil løbende poste links til mine anmeldelser, så I tillige kan følge med der. De første to cd'er skal jeg hente i morgen, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang igen. Diskant.dk er et rigtig spændende site, der fokuserer mest på den alternative del af den danske og udenlandske musikscene. Det er nok lidt af en udfordring for en Pop Lobster, men mon ikke jeg kan lære det? Mine to første cd'er (jeg skal ikke afsløre noget her) lyder i hvert fald poppede nok til, at jeg kan følge med. Men jeg har selvfølgelig også selv valgt dem. Den sidste tid har også budt på et par dejlige musikalske overraskelser. Den første er Jens Lekman. WOW! Helt uden forudgående kendskab til manden havnede jeg til hans koncert i Vega i forrige weekend. Det var et forholdsvis spontant indfald, en beslutning, der blev til over en flaske god rødvin ugen inden, og som beviste, at kloge (heldige?) beslutninger kan træffes under moderat alkoholindtag. For det var en perle af de helt store. Jens Lekman er en charmerende historiefortæller med en gudsbenådet stemme og et tekst- og lydunivers, der virkelig fænger. Han kan fortælle om kærlighed på bedste tragikomiske vis. Koncertens højdepunkt var fortællingen om veninden Nina i "A postcard to Nina", en fortælling, der ikke kan gengives her med få ord, som desværre ikke findes i samme version på hans cd, så I må bare tage mit ord for, at det var aldeles fremragende og faktisk et af de gylde øjeblikke i min efterhånden brogede koncertkarriere. Dagen efter Jens Lekman stod den på koncert med Tina Dickow. Jeg kan ikke sige meget andet end, at hun var absolut lige så dejlig og fremragende som de tre andre gange jeg har set hende. Et charmerende og talentfuldt stykke kvindemenneske, der stadig giver indtryk af at have begge stilethæle placeret i den jyske muld. Og hvor er det dog fantastisk, at hun kan få en hel KB Hal (som ellers er et skodsted at afholde koncerter, jeg har sagt det før og gentager det gerne) til at holde kæft og lytte efter. Sidste musikalske indspark jeg vil komme med er Iron & Wine. Det har jeg ikke lyttet til før, og det tror jeg lidt er en fejl. Så nu er jeg gået i fuld gang med denne sære mands afdæmpede musik. Og der er indkøbt billet til koncerten på Vega i august. Nå, over and out! Jeg må i seng og pleje resterne af mit helbred, der har lidt under en meget vedholdende hoste i over en uge nu. Lyder sgu mest af alt som en hvalros... Dagens sang: "A postcard from Nina" med Jens Lekman - i liveversion.

Bærbar computers genkomst i hel stand (den har åbenbart slet ikke fejlet noget?) er nu blevet fejret med køb af 1 stk. rød iPod Nano, rød, naturligvis med inskriptionen "Rock Lobster". Ellers kan jeg musikberette (på punktform!)

• Har sikret mig billetter til Portishead, Spleen United, og prøver nu at finde 1 billet til Tina Dickow i KB Hallen d. 16. februar. Help anyone?
• Skal (for en gangs skyld) til London. Björk spiller i Hammersmith Apollo mens jeg er der. Det må jeg hellere prøve at komme med til. Der er naturligvis udsolgt, meeeeen....
• Hører uhjælpeligt meget Elton Johns gamle album "Caribou" for tiden. Det kan være der kommer en særskilt blog om den plade, for det fortjener den.
• Ser ikke X Factor, men har set klippet med de to tvillinger. Og jeg må indrømme, at jeg deler Blachmanns facination. Det er så skørt og mærkeligt, at det er godt.
• Er ved at komme mig over Led Zeppelin nedturen. Bare jeg ikke tænker for meget over det...

Nå, den virkelige verden og alle dens herligheder kalder...

Portishead spiller i KB Hallen d. 4. april 2008. Billetterne er lige blevet sat til salg via Billetlugen, og jeg har købt. UHA, det bliver spændende... Jeg kan huske tilbage i starten af halvfemserne, hvor Dummy udkom. Fantastisk plade! Og nu er det altså muligt at opleve dem igen, så mange år efter. Præcis 10 dage efter, d. 14. april udkommer deres tredje album. Mon ikke vi får et par smagsprøver fra den til koncerten. Skynd dig at købe billetter! Det er eneste koncert i Skandinavien.

Forbandelsen er hævet, d. 21. januar er ovre, og jeg er meget mere glad, selv om min iPod stadig er i stykker. Det er måske bare en god grund til at se på en nyere model, måske en iPod Nano i farven rød. Savle, savle...