0,74 sekunders berømmelse

Jeg har været i tv. Og jeg var næsten ved at gå glip af selv at se det på grund af enten en halvbrandert eller et gasudslip.

Jeg har været til bryllupsreception hos en veninde i dag, og kom nok til at drikke mig lidt fuld i champagne og rødvin. I hvert fald gik jeg ud som et lys da jeg kom hjem kl. 16.30. Tænkte, at jeg lige kunne nå at få en morfar inden jeg skulle se temaaften om firsermusik på DR2 kl. 20.00. Samtidig har vi haft gasudslip i opgangen, hvilket muligvis har forlænget min lur kraftigt. I hvert fald vågnede jeg 20.45, fuldstændig omtumlet og med hamrende hovedpine.

Så jeg gik glip af starten af programmet, men nåede heldigvis at se programmet om, hvordan mine gamle helte fra a-ha fik deres gennembrud. Damn, Morten Harket er dejlig, og hvor er det skønt, at de taler norsk i programmet.

Temaaftenen bød også på en reportage fra firserfestivalen i Esbjerg d. 16. juni, hvor jeg var med. Og det var her jeg skulle have mine 0,74 sekunders berømmelse. Under Rocazinokoncerten, i ført orange/rødstribet regnfrakke står yours truely, Rock Lobster, og synger med…. WAIT A MOMENT! Jeg har været på nationalt tv, hvor jeg synger med på en Rocazinosang. Er det overhovedet noget at være stolt af?

Hele temaudsendelsen bliver i øvrigt genudsendt søndag d. 8. juli kl. 14.40.

Dagens sang: ”Hunting High and Low” med a-ha. Så blev man lige 11-12 år igen. Dengang hang Morten Harket over min seng, og jeg drømte uskyldige drømme om at møde ham (det gør jeg stadig, men nu er de knap så uskyldige, hø hø!) Tænk, at det jeg hørte dengang stadig holder i dag…